Tandudtrækning

Tandudtrækning bliver først aktuelt, når en tand ikke længere kan bevares med en stabil og funktionel prognose. Formålet er ikke blot at fjerne tanden, men at sikre, at resten af tandsættet fortsat kan fungere uden smerter, infektion eller overbelastning.

Åbningstider

Mandag - Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 15:00

Adresse

Holte Stationsvej 14, 1. - 2840 Holte

Individuel vurdering og tryg tilgang til tandudtrækning

Hos os vurderes hver situation individuelt, hvor vi altid først undersøger, om tanden kan bevares. Hvis det ikke er muligt, planlægges tandudtrækningen, både almindelig og kompliceret tandudtrækning, som en kontrolleret del af et samlet behandlingsforløb.
Vi ved, at tanken om at få fjernet en tand kan skabe bekymring – særligt hos patienter med tandlægeskræk. Derfor har vi skabt en klinik, hvor omgivelserne og tilgangen er designet til at skabe tryghed gennem hele forløbet.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores behandlinger - eller ønsker at booke tid.

Hvornår er tandudtrækning nødvendig?

En tandudtrækning kan være nødvendig, når tanden ikke længere kan fungere stabilt – f.eks. ved omfattende skade, infektion eller manglende støtte fra knoglen.
Det kan blandt andet være ved:

  • Dyb destruktion, hvor en fyldning eller krone ikke er tilstrækkelig
  • Infektioner, som ikke kan behandles med rodbehandling
  • Betydeligt knogletab omkring tanden
  • Pladsmangel eller ortodontiske forhold

I disse tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne tand for at undgå yderligere komplikationer og beskytte de omkringliggende tænder.

Simpel vs. kompliceret tandudtrækning

En almindelig tandudtrækning udføres, når tanden er tilgængelig og kan fjernes uden større indgreb. En svær tandudtrækning - også kaldet en kompliceret tandudtrækning – kan være nødvendig, hvis tanden er knækket, ligger dybt eller har komplekse rødder. Dette ses ofte ved visdomstænder eller kindtænder, hvor belastning og anatomi stiller større krav til indgrebet. Ved en kompliceret tandudtrækning planlægges forløbet nøje, så indgrebet kan udføres kontrolleret og med mindst mulig påvirkning af det omkringliggende væv.

Forløb og komfort

Selve tandudtrækningen foregår under effektiv bedøvelse hos tandlæge, så behandlingen opleves smertefri.
For mange kan en tandudtrækning være forbundet med usikkerhed – særligt ved tandlægeskræk. Derfor arbejder vi med en rolig og tydelig tilgang, hvor du er informeret gennem hele forløbet og ved, hvad der sker.

Heling og efterforløb

Efter en tandudtrækning er det vigtigt, at området får ro til at hele korrekt. Ved både almindelig og kompliceret tandudtrækning arbejder vi med teknikker, der understøtter et stabilt helingsforløb.
Dette bidrager til mindre ubehag og en mere forudsigelig opheling. Du får altid konkret vejledning med hjem efter din tandudtrækning.

Hvad sker der efter en tandudtrækning?

Når vi har valgt at fjerne tand, vurderer vi altid, om den bør erstattes – afhængigt af funktion og placering. I nogle tilfælde kan et tandimplantat være relevant for at genskabe både funktion og balance i tandsættet.

Bestil tid

Ring til os

Find vej