Tandpleje i Holte - bevar dine tænder hele livet

Mange tandproblemer udvikler sig i det skjulte, længe før de kan mærkes. Når først et hul eller en betændelsestilstand giver symptomer, er behandlingen ofte mere omfattende, end den havde behøvet at være. God tandpleje handler derfor ikke kun om at behandle sygdom – den handler om at forebygge, opdage forandringer i tide og bevare en sund mund gennem hele livet.

Hos Holte Klinikken tilbyder vi tandpleje i Holte, hvor vi ser på hele din mundsundhed. Målet er at hjælpe dig med at beholde dine egne tænder sunde og velfungerende – med forebyggelse og behandling, der er skræddersyet til dine behov.

Åbningstider

Mandag - Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 15:00

Adresse

Holte Stationsvej 14, 1. - 2840 Holte

Tandpleje, der ser på hele din mundsundhed

Hos os handler tandpleje om mere end tænderne. Vi vurderer også tandkødet og den knogle, tænderne sidder fast i, ligesom vi holder øje med din bidfunktion og eventuelle tegn på slid eller overbelastning.

Når det er relevant, supplerer vi med røntgenbilleder eller bitewings, som afslører forandringer, der ikke kan ses med det blotte øje. En tidlig opdagelse giver ofte mulighed for en mere skånsom behandling og et bedre langsigtet resultat.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores behandlinger - eller ønsker at booke tid.

Forebyggende tandpleje tilpasser den enkelte

To patienter har sjældent samme behov. Nogle har mest gavn af et fast forebyggende forløb, andre af en grundigere rensning under tandkødskanten. Vores anbefalinger bygger altid på en samlet vurdering af din mundsundhed og din individuelle risiko.

Vores behandlinger inden for tandpleje

Herunder finder du de forebyggende behandlinger, vi tilbyder på klinikken. Klik dig videre og læs mere om den enkelte behandling:

Din daglige tandpleje derhjemme

Det vigtigste arbejde foregår hjemme ved håndvasken. Tandbørste og tandtråd er fundamentet, men teknikken og redskaberne skal passe til netop dit tandsæt – tætte mellemrum stiller fx andre krav end tilbagetrukket tandkød. Ved dine besøg vejleder vi dig konkret i, hvordan du bedst holder tænderne rene i hverdagen, så effekten af den professionelle forebyggelse varer ved.

Derfor vælger patienter vores tandpleje i Holte

Holte Klinikken er en familieejet tandlæge- og tandreguleringsklinik i hjertet af Holte, hvor nærvær og faglighed går hånd i hånd. Vi tager os tid til at lytte og forklarer altid, hvad vi ser, og hvorfor vi anbefaler det, vi gør – også hvis du normalt er nervøs for at gå til tandlæge.

Vores tilgang er helhedsorienteret: Vi vurderer altid tænderne i sammenhæng med bid og kæbeled og leder efter årsagen bag et problem, før vi behandler det. Klinikken er udstyret med digital røntgen og moderne diagnostiske værktøjer, der gør behandlingen både præcis og skånsom.

Du finder os på Holte Stationsvej 14, 1. sal – tæt på Holte Station og med god parkering omkring bygningen.

Ofte stillede spørgsmål om tandpleje

Hvad er forebyggende tandpleje?

Forebyggende tandpleje er den løbende indsats, der holder tænder og tandkød sunde, så vi opdager og stopper sygdom, før den udvikler sig. Den omfatter både de professionelle behandlinger på klinikken og vejledningen i, hvordan du bedst passer tænderne derhjemme.

Hvor ofte har jeg brug for professionel tandpleje?

Vi fastsætter intervallet individuelt ud fra din mundsundhed og din risiko for at udvikle sygdom. Ved dit besøg aftaler vi det forløb, der passer til dig.

Hvilken form for tandpleje har jeg brug for?

Det afhænger af din mundsundhed. Ved dit første besøg laver vi en samlet vurdering og anbefaler derefter den behandling, der matcher din risiko – fra almindelig tandrensning til grundigere rensning under tandkødskanten.

Hvad koster tandpleje hos Holte Klinikken?

Undersøgelser og tandrensninger er reguleret af overenskomsten mellem Tandlægeforeningen og Den Offentlige Sygesikring, og priserne er derfor de samme hos alle tandlæger i Danmark. Se alle vores priser på prissiden.

Kan jeg skifte tandlæge og få min tandpleje hos jer?

Ja, vi tager altid imod nye patienter – og vi sørger for det praktiske ved et tandlægeskift, herunder at indhente din journal fra din tidligere tandlæge.

Bestil tid

Ring til os

Find vej