Hvor hviler din tunge - og hvorfor kan det have betydning?

De fleste tænker ikke over, hvor tungen befinder sig, når de ikke taler eller spiser. Men tungen er en stor muskel, som befinder sig midt mellem tænderne og kæberne næsten hele døgnet. Derfor har tandlæger og ortodontister i mange år interesseret sig for dens hvileposition og funktion. Når man hviler med lukket mund og fri næsevejrtrækning, ligger tungen ofte let op mod ganen. Læberne kan være samlet uden stor anstrengelse, og kæben er afslappet. Hos nogle mennesker ligger tungen længere nede i munden.

Hvorfor kan tungen ligge lavt?

Der findes ikke én forklaring. Nogle har simpelthen deres individuelle funktionelle mønster. Hos andre kan en lavere tungeposition ses sammen med mundånding, næsetæthed, bestemte kæbeformer, vaner, nedsat tungefunktion eller i nogle tilfælde begrænset bevægelighed. Hvis man har svært ved at få luft gennem næsen, er det logisk, at munden lettere åbnes. Når munden åbner, ændres også kæbens og tungens naturlige hvileposition. Derfor kan vejrtrækning og tungeposition påvirke hinanden. Men det er meget vigtigt ikke at vende denne observation til en alt for enkel årsagsforklaring.

En lav tungeposition betyder ikke automatisk, at personen har et airway-problem.

Og et billede af en tunge kan ikke fortælle os, hvordan personen trækker vejret om natten.

Kan tungen påvirke tænderne?

Tænder står i et miljø med muskler hele vejen rundt. Tungen arbejder på indersiden. Læber og kinder arbejder på ydersiden. Klassisk ortodontisk tænkning bygger derfor blandt andet på, at tandstillingen over lang tid påvirkes af balancen mellem de kræfter, som omgiver tænderne. Det interessante er, at små kræfter over lang tid kan være vigtigere end meget kraftige kræfter i få sekunder. Derfor er tungens hvileposition potentielt mere interessant for tandstillingen end det kraftige pres, der kommer under én synkning. Moderne målinger af trykket inde i munden viser, at mennesker med forskellige typer tandstilling også kan have forskellige trykmønstre og funktioner. Men det er stadig svært at afgøre, hvad der kom først: tandstillingen eller den ændrede tungefunktion. 

Det er igen et klassisk “hønen eller ægget”-problem.

Hvad siger forskningen om lav tungeposition og tandstilling?

Der findes associationer mellem bestemte mundfunktioner og bestemte typer tandstillingsfejl. Men en systematisk gennemgang af børn og unge fandt, at forskningen ikke var stærk nok til at drage klare konklusioner om lav tungeposition som selvstændig årsag til malokklusion. Der var bedre dokumentation for nogle andre funktionelle mønstre, eksempelvis sammenhængen mellem åbent bid og afvigende synkemønstre. Det er en vigtig nuance. Vi kan altså godt tage tungens funktion alvorligt uden at give den skylden for alle skæve tænder.

Hvad med luftvejene og søvnapnø

Tungen spiller helt klart en rolle i den øvre luftvejs anatomi. Når vi sover, ændres muskelaktiviteten, og hos disponerede personer kan tungen og andre bløddele bidrage til, at pladsen bagtil i svælget bliver mindre. Det betyder dog ikke, at problemet nødvendigvis skyldes en “svag tunge”. Nyere forskning har målt tungens styrke og udholdenhed hos personer med obstruktiv søvnapnø. En systematisk gennemgang fandt blandt andet reduceret evne til at løfte tungen hos voksne med søvnapnø, mens data hos børn fortsat var begrænsede. Studier af træning af mund- og tungemuskler viser interessante resultater, men datagrundlaget er endnu for lille til meget stærke konklusioner. Det er derfor mere præcist at sige:

Tungefunktion er en del af luftvejens funktion — men den er kun én del af et større system.

Næsens passage, ganens bredde, kæbernes form, mandler, vægt, neuromuskulær kontrol og mange andre forhold spiller også ind.

Hvornår giver det mening at kigge nærmere?

Hvis et barn eller en voksen konsekvent hviler med åben mund, har svært ved at løfte tungen, tydeligt har en lav tungeposition og samtidig snorker eller har andre tegn på dårlig søvn, kan det være relevant at se på både tungefunktion og vejrtrækning. Det betyder ikke, at alle skal træne deres tunge. Og det betyder ikke, at myofunktionel terapi kan erstatte medicinsk behandling af en reel luftvejsobstruktion. Men hos den rigtige patient kan funktionel træning indgå som én del af et bredere behandlingsforløb. Hos Holte Klinikken er vi derfor interesserede i hvad tungen kan, ikke bare hvor den ser ud til at ligge i ét øjeblik. For funktion fortæller ofte mere end et enkelt fotografi.

Referencer

Knösel M, Nüser C, Jung K, Helms HJ, Engelke W, Sandoval P. Interaction between deglutition, tongue posture, and malocclusion: A comparison of intraoral compartment formation in subjects with neutral occlusion or different types of malocclusion. Angle Orthod. 2016;86(5):697–705. DOI: 10.2319/101615-699.1. PMID: 26894981. 

Thijs Z, Bruneel L, De Pauw G, Van Lierde KM. Oral Myofunctional and Articulation Disorders in Children with Malocclusions: A Systematic Review. Folia Phoniatr Logop. 2022;74(1):1–16. DOI: 10.1159/000516414. PMID: 34107494. 

Poncin W, Willemsens A, Gely L, Contal O. Assessment and rehabilitation of tongue motor skills with myofunctional therapy in obstructive sleep apnea: a systematic review and meta-analysis. J Clin Sleep Med. 2024;20(9):1535–1549. DOI: 10.5664/jcsm.11074. PMID: 38415680. 

Björk A, Skieller V. Facial development and tooth eruption: An implant study at the age of puberty. Am J Orthod. 1972;62(4):339–383. DOI: 10.1016/S0002-9416(72)90277-1. PMID: 4506491.