Kan måden et barn trækker vejret på påvirke pladsen til tænderne?

Hvorfor får nogle børn flotte, brede tandbuer, mens andre udvikler tandtrængsel eller krydsbid?

Der findes ikke ét enkelt svar. Kæbernes størrelse er i høj grad arvelig. Tændernes størrelse er også genetisk bestemt. Tidligt tab af mælketænder, suttevaner og mange andre faktorer kan påvirke tandstillingen. Forskningen i behandling af tandtrængsel viser netop, hvor multifaktorielt problemet er. Men funktionen omkring munden kan også være en del af billedet. Det gælder blandt andet vejrtrækning.

Hvad sker der, hvis et barn ofte trækker vejret gennem munden?

Ved normal næsevejrtrækning er munden typisk lukket i hvile, og tungen kan hvile op mod ganen. Hvis barnet har svært ved at få luft gennem næsen, kan munden åbnes, og tungen kan ligge lavere. Det ændrer balancen mellem tungen på indersiden af tænderne og læber og kinder på ydersiden. Over måneder eller år kan den balance teoretisk have betydning for, hvordan tandbuerne udvikler sig. Det betyder ikke, at tungen “presser kæben stor”, eller at mundånding automatisk gør overkæben smal. Men flere undersøgelser har fundet, at børn med kronisk mundånding gennemsnitligt har smallere tandbuer og oftere bestemte typer tandstillingsfejl. 

Hvad er et krydsbid?

Normalt står overkæbens bagtænder lidt uden for undertænderne. Ved et bageste krydsbid står en eller flere af overkæbens tænder i stedet indenfor undertænderne. Det kan blandt andet ske, hvis overkæben er relativt smal. Et studie af børn i ortodontisk behandling fandt bageste krydsbid hos 49 procent af mundånderne mod 26 procent af næseånderne i undersøgelsen. Mundånderne havde samtidig smallere tandbuer. Det viser en association, men studiet kan ikke bevise, at vejrtrækningen alene skabte krydsbiddet. Og her bliver nuancen vigtig.

Et andet kontrolleret studie af børn med ensidigt krydsbid fandt ikke mundånding som en klar selvstændig forklaring på selve krydsbiddet. Mundånding var dog forbundet med en mindre afstand mellem de øvre kindtænder. Det er et godt eksempel på, hvordan forskning skal læses:

Der er en sammenhæng — men ikke en simpel én-til-én årsag.

Hvad med tandtrængsel?

Når der ikke er nok plads i tandbuen i forhold til tændernes samlede bredde, opstår der trængsel. En smal tandbue kan naturligvis være en del af det problem, men tandtrængsel kan opstå af mange andre grunde. Derfor vil det være forkert at sige, at et barns skæve tænder skyldes, at barnet trækker vejret gennem munden. Det kan derimod være relevant at undersøge vejrtrækningen hos et barn, der både har en tydeligt smal overkæbe og kronisk mundånding.

Hvad med ganebredde og næse?

Overkæben danner samtidig en del af bunden i næsehulen. Det er en af grundene til, at ortodonti og luftveje ofte bliver diskuteret sammen. Når en smal overkæbe udvides med en ganebøjle, bliver selve overkæben bredere, og dimensionerne i næsehulen kan også ændres. Studier har dokumenteret sådanne anatomiske ændringer. Men her er en vigtig grænse:

At gøre en smal overkæbe bredere er ikke det samme som at behandle søvnapnø.

En tandregulering bør have en klar ortodontisk indikation. Hvis et barn samtidig har betydelige problemer med søvn eller vejrtrækning, skal disse undersøges på deres egne præmisser.

Tegn der kan være relevante at se samlet

En smal gane eller krydsbid bliver særlig interessant sammen med kronisk mundånding, permanent stoppet næse, snorken eller lav tungeposition.

I den situation kan samarbejde mellem tandlæge, ortodontist og øre-næse-hals-læge være relevant.

Hos Holte Klinikken er vores tilgang derfor ikke: “Skæve tænder skyldes luftvejene.”

Den er: “Hvis et barn både har udviklingsmæssige tandstillingsproblemer og tydelige tegn på ændret vejrtrækning, giver det mening at forstå begge dele.”

Referencer

Harari D, Redlich M, Miri S, Hamud T, Gross M. The effect of mouth breathing versus nasal breathing on dentofacial and craniofacial development in orthodontic patients. Laryngoscope. 2010;120(10):2089–2093. DOI: 10.1002/lary.20991. PMID: 20824738. 

Primožič J, Franchi L, Perinetti G, Richmond S, Ovsenik M. Influence of sucking habits and breathing pattern on palatal constriction in unilateral posterior crossbite—a controlled study. Eur J Orthod. 2013;35(5):706–712. DOI: 10.1093/ejo/cjs086. PMID: 23148114. 

Grippaudo C, Paolantonio EG, Antonini G, Saulle R, La Torre G, Deli R. Association between oral habits, mouth breathing and malocclusion. Acta Otorhinolaryngol Ital. 2016;36(5):386–394. DOI: 10.14639/0392-100X-770. PMID: 27958599. 

Turner S, Harrison JE, Sharif FNJ, Owens D, Millett DT. Orthodontic treatment for crowded teeth in children. Cochrane Database Syst Rev. 2021;12:CD003453. DOI: 10.1002/14651858.CD003453.pub2. PMID: 34970995.