Tænderskæren om natten - kan det hænge sammen med vejrtrækningen?

Mange mennesker skærer tænder. Hos nogle kan man høre en tydelig skærende lyd om natten. Andre spænder mere stille i kæben. Og nogle opdager først problemet, fordi tænder eller fyldninger begynder at vise tegn på slid. Det kaldes bruksisme. I dag betragter man ikke bruksisme som én enkelt sygdom med én enkelt årsag. Der skelnes også mellem bruksisme, mens man er vågen, og aktivitet i kæbemusklerne under søvn. 

En af de mest interessante diskussioner de senere år har været forbindelsen mellem søvnbruksisme og vejrtrækning under søvn.

Hvad sker der om natten?

Søvn er ikke en passiv tilstand. Hjernen, hjertet, musklerne og vejrtrækningen skifter aktivitet hele natten. Hos personer med obstruktiv søvnapnø bliver den øvre luftvej gentagne gange forsnævret eller lukket under søvn. Kroppen reagerer ofte med en kort aktivering, så luftvejen åbnes og vejrtrækningen genoptages. Omkring sådanne korte aktiveringer ser man også ofte ændringer i puls og muskelaktivitet. Det samme gælder kæbemusklerne. Et klassisk søvnlaboratoriestudie af voksne, der både havde søvnapnø og bruksisme, fandt, at mange bruksismeepisoder lå tæt efter en episode med påvirket vejrtrækning. 

Det har skabt en interessant teori: Kan kæbens aktivitet i nogle tilfælde være en del af kroppens reaktion på en vejrtrækningsforstyrrelse? Det er muligt hos nogle personer. Men vi skal være meget forsigtige med formuleringen. Vi kan ikke sige, at kroppen skærer tænder for at åbne luftvejen. Det er en hypotese — ikke en universelt bevist funktion. Eksperter har beskrevet flere mulige relationer mellem de to fænomener, og de kan sandsynligvis variere fra person til person. 

Hvad med børn?

Hos børn er forskningen mindre omfattende. Et søvnlaboratoriestudie fra 2024 undersøgte børn med mild søvnapnø. Her lå episoder med kæbemuskelaktivitet oftere sammen med korte opvågninger, bevægelser og ændringer i puls end kontrolperioderne uden bruksisme. Det peger på, at søvnbruksisme hos børn også kan være tæt knyttet til kroppens generelle aktivering under søvn. Men igen: Det beviser ikke, at søvnapnø er årsagen.

Hvornår bør man tænke bredere end tænderne?

En bidskinne kan være meget nyttig til at beskytte tænder hos udvalgte voksne. Men en bidskinne fortæller ikke, hvorfor personen skærer tænder. Hvis kraftig bruksisme samtidig optræder med høj snorken, pauser i vejrtrækningen, kvælningsfornemmelse, markant træthed, morgenhovedpine eller meget urolig søvn, giver det mening også at undersøge søvnen. Hos børn bør regelmæssig snorken, besværet vejrtrækning og pauser i vejrtrækningen vurderes medicinsk uanset, om barnet samtidig skærer tænder. Traditionelle occlusionsskoler, blandt andet Dawson, har givet os meget værdifuld viden om slid, kæbefunktion og beskyttelse af tænder. Moderne bruksismeforskning har samtidig flyttet fokus væk fra idéen om, at selve biddet alene forklarer natlig bruksisme. Det er i dag mere meningsfuldt at betragte bruksisme som en adfærd, der kan have forskellige biologiske betydninger hos forskellige mennesker. 

Tænderne kan altså fortælle os, hvad der sker. Nogle gange skal vi også spørge, hvad der sker med resten af kroppen, mens personen sover.

Referencer

Lobbezoo F, Ahlberg J, Raphael KG, et al. International consensus on the assessment of bruxism: Report of a work in progress. J Oral Rehabil. 2018;45(11):837–844. DOI: 10.1111/joor.12663. PMID: 29926505. 

Saito M, Yamaguchi T, Mikami S, et al. Temporal association between sleep apnea-hypopnea and sleep bruxism events. J Sleep Res. 2014;23:196–203. DOI: 10.1111/jsr.12099. PMID: 24635459. 

Błaszczyk B, Waliszewska-Prosół M, Więckiewicz M, et al. Sleep bruxism (SB) may be not associated with obstructive sleep apnea (OSA): A comprehensive assessment employing a systematic review and meta-analysis. Sleep Med Rev. 2024;78:101994. DOI: 10.1016/j.smrv.2024.101994. PMID: 39182463. 

Bonacina CF, Soster LMSFA, Bueno C, et al. Sleep bruxism and associated physiological events in children with obstructive sleep apnea: a polysomnographic study. J Clin Sleep Med. 2024;20(4):565–573. DOI: 10.5664/jcsm.10950. PMID: 38059335. 

Dawson PE. Functional Occlusion: From TMJ to Smile Design. St Louis: Mosby; 2007. 

Okeson JP. Management of Temporomandibular Disorders and Occlusion. 8th ed. Elsevier; 2019.